torsdag, november 20, 2008

HULE HÅND

”Kunne du ikke mærke det? Du havde dem i din hule hånd!”

For 3 år siden gik en dejlig kollega på efterløn, hun har derefter valgt at bruge noget af sin tid som en del af frivilligkorpset på Aalborg sygehus, og endda på vore afdeling, det er så godt. Der er pårørende, der får sig en snak og en kop kaffe, der er patienter, som får besøg, der er kaffe og lidt godt til jul, påske og andre lejligheder. Og vi nyder at få besøg af en frivillig en gang om ugen, og er der et arrangement i forhallen, så møder de talstærkt op og hjælper patienterne derover.


I dag skulle jeg fortælle om apopleksi til alle de frivillige, en halv time om sygdommen, symptomer, behandling og om det at være pårørende og patient, og det skulle være på hverdagsdansk. Jeg valgte at tale ud fra en løs disposition, og nederst stod 112 med store tal, endnu en gang slog jeg et slag for, at det går op for nordjyderne, at der er et behandlingstilbud, men ikke hvis man lige vil se tiden an.

Vin indkøberen var blevet syg, så min løn får jeg senere, men det var også meget bedre at få et stort varmt knus og ovennævnte sætning.


Og jo, jeg kunne mærke det, det var en rigtig god fornemmelse at stå der.

Og billedet, det er to år gammel,5 kilo lettere og sommerbrun.

15 kommentarer:

  1. Frivillige kan være guld være - ligeledes en engageret medarbejder og det er du bestemt Lene. Jeg har selv været frivillig i over 20 år og det er bestemt meget givende specielt når man får gode input jævnligt.

    SvarSlet
  2. Lene, du ligner HELT dig selv, så lad være med at undskylde. Du er så smuk. Både udenpå og indeni :-)

    Gudskelov at vi er begavet med mennesker som dig og de frivillige, som bruger tid på at yde omsorg. I er guld værd :-)

    SvarSlet
  3. Tillykke med dit veloverståede foredrag. Det er så fedt, når man selv kan mærke, det går godt. Men vi blomstrer jo af at få det at vide af andre også. Fint billede af dig - hyggeligt at se dig.

    SvarSlet
  4. Anette, for år tilbage var det absolut ikke noget man ville have inden for murene, men hvor er det godt at der er nogen som dig og andre, der gider :-)

    Liselotte, tusind tak jeg sidder her og rødmer helt :-) Hos os er det især de pårørende der bruger de frivillige, og det er rigtig godt.

    Tak Betty :-) Næsten alle kender en med apopleksi, så der var også en vældig spørgen, og det elsker jeg :-)

    SvarSlet
  5. Så lige i tv, hvad de kan/gør i Århus, og tænkte straks på dig :)

    SvarSlet
  6. Jette, nu har jeg ikke set fjernsyn i aften, jeg har sovet ;-)
    Var det på TV2 eller DR1?

    SvarSlet
  7. Jette, jeg fandt det på DR1, det er ret fantastisk at man kan gøre dette. Vi har haft en patient, som nåede at komme af sted inden for tidsrammen.

    SvarSlet
  8. Wauw et skønt billede af dig Lene!

    Og et frivilighedskorps lyder som en fantastisk idé. Det er så dejligt og rørende, når folk vil gøre noget for andre :o)

    SvarSlet
  9. Tak madame :-) Frivilligkorps oplevede jeg som ung ufaglært sygehjælper i England, men det er først for nylig, at det er realiseret i Danmark, og det er rigtig dejligt.

    SvarSlet
  10. Dejligt der findes mennsker som dig :-)

    SvarSlet
  11. Miri, tak i lige måde :-)

    SvarSlet
  12. Det er lige før jeg ønsker, at min mor og far havde boet i Nordjylland, da min far fik den blodprop!
    Superdejligt billede af dig.

    SvarSlet
  13. Conny, tak for tilliden :-)

    SvarSlet
  14. Ved du om der findes et frivilligkorps ved alle sygehuse?

    SvarSlet
  15. Conny, jeg ved det ikke, men mon ikke sygehuset ville kunne give oplysning om dette?

    SvarSlet