tirsdag, november 11, 2008

ET GENFÆRD?

Det var søndag formiddag. Der var ro indenfor, udenfor regnede og ruskede det, landmanden slappede af foran fjernsynet sammen med avisen. Datteren sov længe og jeg stod og strøg.

Der lå stof overalt på bordet, jeg havde gjort endnu et forsøg på at regne ud, hvordan vi kunne få kjolen til at blive som planlagt, da tingene pludselig ikke var, som de skulle være.

Symaskinen begyndte at sy, det gik stærkt, der var ingen stof, men heller ingen mennesker ved symaskinen.

Jeg stod lidt og stirrede, men da symaskinen begyndte at stå i røg og damp, kom der fart over feltet. Ledningen ud af stikket og maskinen ud i bryggerset, men den havde givet, hvad den havde i sig, og nu stod den bare der, det røg stadig fra den, og det lugtede ikke særligt godt.


Mon den kan repareres? Den har fulgt mig troligt fra den dag, jeg som nyuddannet sygeplejerske pludselige havde penge nok (sådan følte jeg det, jeg har jo ikke shopping som hobby) og købte denne nye vidundermaskine. Der er syet gardiner og masser af børnetøj på den, mange minder er knyttet til den. Den får en chance mere hos reparatøren, 27 år er jo ingen alder.

23 kommentarer:

  1. Åh, det var ærgerligt, Lene, men godt der ikke skete noget - ildebrand fx.
    Min symaskine er lige så gammel, og jeg købte også min som ung pige. Det må jo have været kram, hvad man lavede dengang.

    SvarSlet
  2. Jeg håber du får liv i den maskine igen, 27 år ingen alder!!
    Min gamle maskine gav sig også pludselig til at sy...jeg havde fået skubbet fodpedalen ind under radiatoren, så kom den i spænd og syede derudad...men inden jeg fandt ud af, hvad der var sket...ja da sad hjertet oppe i halsen.:-)
    Held og lykke med maskinen.

    SvarSlet
  3. madame, det med ildebrand var også landmandens tanke, tænk hvis det var sket mens jeg ikke var der?

    Anne,pedalen var det første jeg kiggede på :-) ingenting i klem :-)men nok en kortslutning. Jeg håber :-)

    SvarSlet
  4. Hjæælp...Uhyggeligt!

    SvarSlet
  5. Déjà vu - det er meget tæt på at være historien om min forrige maskine. Jeg vil ikke sige gammel, for det var den ikke. Håber du kan få repareret din.

    SvarSlet
  6. Way to go - ikke skifte noget ud, der stadig kan repareres! Men det er godt nok en besynderlig opførsel af en symaskine....

    SvarSlet
  7. selvfølgelig er 27 år ingen alder, men på den anden side, så lyder din symaskine lidt udbrændt... mon ikke bare du skulle kigge efter en ny?

    SvarSlet
  8. Jeg fik min symaskine i konfirmationsgave, en af de første med computer og printkort i. Det stod af for nogle år siden - med heftig røgudvikling. Reperatøren sagde, at den helt sikkert skulle repareres fordi maskinen (en af de gamle Elna-maskiner) var god og mindst lige så god som de nye. Måske det samme er tilfældet med din?

    SvarSlet
  9. Det var da uhyggeligt. Godt I var hjemme, så der ikke gik ild i huset. Du skal da have en ny symaskine efter så mange år...:-)

    SvarSlet
  10. Lidt uhyggeligt, men da også lidt morsomt. Hvordan så du ud i hovedet, da den gik i gang?

    Håber den kan fikses.

    SvarSlet
  11. Det er forfærdelig når der sker disse maskiner noget, har skrevet om min også. Den er noget ældre end din :D
    Men vi er åbenbart mange, som holder fast i de gamle gode.

    SvarSlet
  12. :D det var en skam med din næsten nye maskine - håber den kan blive repareret...

    SvarSlet
  13. Man skilder sig da ikke af med en god gammel ven,så giv du den en chance til.For år tilbage fik jeg min repareret og nu er den lige god en ny.( Ca, 33år)

    SvarSlet
  14. Man får nu et særligt forhold til maskinen der har fulgt en i tykt og tyndt...

    SvarSlet
  15. Miri, meget! :-)

    Nurhanne, jeg håber, det har været en god maskine :-)

    Conny, aldrig skifte noget ud, det er mit motto :-)

    kagekone, den skal ha en chance ;-)

    Stine, det håber jeg :-)

    Betty, det var godt, ja , det andet tør jeg slet ikke tænke på.

    Husejer, jeg tænkte, sidder der en mus på pedalen ;-)

    Sister, noget der virker godt skal ikke skiftes ud, eller som landmanden så fint siger, ingen ny kone før den gamle er slidt ned. Det holder jeg mig til :-)

    Helle, jamen det var jo nærmest i går jeg købte den, ikke? :-)

    Tak Conny, den får en chance, absolut :-)

    SvarSlet
  16. Hov Marianne, du kom lige ind fra sidelinine :-)
    Jeg kender jo den maskine, det er nok at jeg skal til at sætte mig ind i nyt bankprogram og regnskabsprogram :-)

    SvarSlet
  17. tænk, Lene. jeg havde en Husquarna nøjagtigt magen til din, der led samme skæbne for nogle år tilbage. jeg købte min i 85 for den enorme sum af 6.000 kr og den var fantastisk god og trofast indtil den pludseligt brændte omkring år 2000.
    min røg ud.
    jeg savner den - men ikke stanken fra brænden.

    SvarSlet
  18. Regitze, det lyder jo som om jeg skal ud og se på en ny ;-) men den får chancen :-)
    Og tillykke og velkommen i de voksnes rækker :-)

    SvarSlet
  19. Lad os lige høre om du får den repareret :-)
    Min Husquarna købte jeg i 86 for et SU-lån!! Ikke mange penge havde jeg, men den måtte jeg altså have. Og den har syet mange kilometer! Jeg gruer for den dag den brænder sammen... tør næsten ikke skrive det :-/

    SvarSlet
  20. Jette, du skal nok få besked :-)

    SvarSlet
  21. Nej, hvor kreperligt! Godt det ikke gik vaerre.

    SvarSlet
  22. Tina, ja jeg gyser helt ved tanken om at vi ikke havde været der.

    SvarSlet
  23. Ny er det længe siden at dette blev skrevet.
    Men jeg har præcis samme maskine, og det samme er netop sket for mig. Dog gik den ikke i selvsving, men gav et lille smæld. Den forsatte med at sy, men jeg hev hurtigt ledningen ud, da jeg lugtede røg og kunne se at det langsom sev ud af maskinen.

    Er nysgerrig efter at høre om den blev lavet?
    Eller om jeg skal lede efter en ny?

    SvarSlet