søndag, maj 12, 2013

SØNDAGSTUR

Turen til min fars hus var planlagt, og ikke mindst havde jeg mentalt forberedt mig på, at der ikke skulle arbejdes i haven, jeg skulle kun kigge for at kunne bestille gartneren. Jeg har en have herhjemme, der kalder på mig indtrængende og gerne så et par flittige hænder. Alligevel fik jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke havde taget arbejdstøjet på, for det var en smuk, men meget frodig have, jeg kom ned til.  I stedet for kørte jeg ned og købte en blomst til min mors gravsted. Jeg har normalt ikke behov for at komme på kirkegården, jeg har mere behov for at være sammen med min far. I dag havde jeg lyst og behov, min far skulle ikke besøges i denne omgang, og havens frodighed fik mig til at tænke på min flittige mor. Min mor, som aldrig holdt op med at søge viden, aldrig holdt op med at være nysgerrig på livet. Hun elskede at læse, hun elskede at sætte sig ind i områder, men hun havde også styr på sin have og sine håndarbejdsprojekter, om det var syning, patchwork eller strik. Hun elskede at synge og nød timerne med sit kor lige til det sidste. Min mor var den, der lærte mig at spille på klaver, men hun erkendte hurtigt, at selv om man er lærer, så skal man ikke undervise sine børn i klaverspil, så vi fik anden klaverlærer. Oppe ved kirkegården blomstrede det lille træ så smukt, og det var dejligt at tage en lille tur tilbage i tiden.

P1050877

Inden jeg kørte på motorvejen ned mod min barndomsby, drejede jeg inden om garnbutikken igen. Der var stadig garn, glade sælgere og besøgende. Jeg fik købt garn til datterens sjal, nu håber jeg, at rustrød er den farve, hun tænkte på. Der blev købt mørklilla til en trøje til sønnen, håber det er den farve, han tænkte på, og en indigoblå skal blive til trøje til landmanden, det har jeg bestemt. Og Lone og Liselotte har bestemt, at den smukke lilla i det lille bundt skal i mit sjal, som jeg snart skal til at strikke. Og datterens ønske om en vinrød cardigan må vi vente med, det garn var udsolgt. Men som jeg sagde, da jeg ringede til de kære børn i går og tilbød at strikke trøjer til dem, så kender de jo tempoet. De skal være glade, hvis det bliver i år, at trøjerne bliver virkelighed. Men når jeg forhåbentlig har bestået diplomeksamen til august, så skal jeg have et nyt mål, det kunne passende være at få en trøje færdig hver 2/3/4…… måned. Sådan cirka. Men når jeg kan blive løber, kan jeg vel også blive superstrikker. Nu har jeg i hvert fald et lager.

P1050879

8 kommentarer:

  1. Åh jeg er så misundelig på, at du er begyndt at løbe. Jeg har løbet lidt, da vores ældste var lille, men jeg kan simpelthen bare ikke komme i gang igen. Løsningen er nok at komme i gang lige så stille, sådan er det nok også med strikkeriet :-) Pøj pøj pøj med din opgave!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pollyanna, jeg startede meget stille, fulgte I forms løbeprogram over 12 uger, og jeg brugte nok 3 måneder før på mentalt at gøre mig selv klart hvorfor jeg gerne ville løbe :-)

      Slet
  2. Det bliver spændende at se dine projekter vokse frem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, I kan komme til at vente længe ;-)

      Slet
  3. Og et lager skal der til!
    Jeg tror altså, at de lokker i den garnbutik....., nu har jeg set ADSKILLIGE indlæg om kvinder, der ikke skulle have garn, men alligevel kom hjem med rå mængder (inklusive mig selv, altså).
    Ups, jeg skulle jo ud og løbe!

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, vi blev lokket, helt sikkert :-) Kom du ud og løbe?

      Slet
  4. Jeg kunne godt blive lokket til at købe garn, for jeg har strikket umådelig meget i mine ungdomsår. Men jeg har den spæde start til et sjal liggende (maks. 5 cm) - og det har ligget, siden pigerne boede hjemme, tror jeg nok. Og det er da nogle år siden nu (i hvert fald 5). Så jeg tror, et garnlager hjemme hos mig ville "trække skind". Men dine farver er skønne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg har heller ikke lovet at mit ikke "trækker skind" ;-)Men jeg vil gerne genoptage strikning i et lidt hastigere tempo end nu :-)

      Slet